Porehuller, også kaldet pinholes, har en forstyrrende virkning på udseendet af et ellers smukt gulv, hvilket får det til at ligne en månelandskab. Heldigvis kan både kraterlignende huller og de skader, de efterlader, undgås ved hjælp af enkle metoder.

Pinholes eller porehuller udgør små huller i overfladen, der trænger ned i gulvbelægningen som tynde nåler. Udover at ødelægge en ellers glat og velplejet overflade, kan porehuller i visse tilfælde strække sig helt igennem belægningen, hvilket tillader fugt og farvestoffer fra den underliggende beton at trænge op.

Det vil altid være synligt, hvis man forsøger at udbedre disse huller, og sandsynligvis vil de opstå igen, hvis man blot gentager behandlingen. Derfor er det både lettere og mere økonomisk at tage problemet alvorligt fra begyndelsen.

Det handler simpelthen om luft

Disse yderst fine huller dannes, når luft fra underlaget eller selve gulvet stiger op og bliver fanget i gulvbelægningen, mens den hærder.

Luften kan enten stamme fra betonen eller spartelmassen under gulvet, fra luftlommer dannet, når en våd epoxygrunder bestrøs med sand eller fra falsk luft, som er blevet indført i gulvbelægningen under blandingen.

Så længe det påførte lag er flydende, kan luften slippe væk, og behandlingen vil nå at lukke tæt efter luftudslippet. Men jo tykkere massen bliver, og jo større lag, der påføres, desto sværere vil luften have ved at undslippe. Dette problem forværres ofte, da mange mennesker bruger kraftig varme under påføringen, hvilket får mere luft til at stige op.

Tætte overflader giver ingen huller

Risikoen for pinholes kan minimeres ved at skabe en tæt overflade inden den endelige belægning. Dette kan opnås enten ved en skrabebehandling med en epoxybinder, såsom AB-POX 002, tilsat sand, hvilket også muliggør udfyldning af små ujævnheder i underlaget. Alternativt kan en fuldstændig mættende grundbelægning med en tyndtflydende epoxygrund, såsom Rockidan NM 50 BP Grundering S, påføres inden belægningen.

Påføring ved faldende temperatur

Risikoen for porehuller kan yderligere minimeres ved generelt at påføre belægningen ved faldende temperaturer. Sluk for varmen og påfør belægningen, når temperaturen er begyndt at falde. Det er ikke nødvendigt med store temperaturforskelle, blot at temperaturen falder, indtil belægningen er hærdet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at øget sollys gennem vinduerne kan gøre det vanskeligt at opnå en faldende rumtemperatur, selv hvis man reducerer opvarmningen. Derfor kan tidlig påføring om morgenen eller afskærmning af lysindfald være til hjælp mod porehuller.

Rå designer-gulve får mæslinger

Hvis man har valgt en farvet belægning, kan det generelt være en god idé at påføre den i to omgange. Dette giver mulighed for at reparere eventuelle porehuller, der måtte opstå, før den sidste spejlblanke overflade påføres. Dette er dog ikke en passende løsning, hvis man søger en klar forsegling af et råt betongulv. Denne løsning er i øjeblikket meget populær, da den i teorien kombinerer betonens rå udseende med en glat og nem at rengøre overflade.

Desværre spartles betongulve ofte med produkter, der introducerer og fastholder en betydelig mængde luft. For at gøre det endnu værre, afsluttes behandlingen normalt med et tykt og tungt epoxylag, der ikke tillader luften at undslippe. Resultatet er et gulv med "mæslinger", som kan forsegles med et ekstra lag klar lak, men hvor alle forsøg på at udbedre problemet vil være synlige under lakken.