Sammenligning: standardvæv vs. alkalibestandigt facadevæv
Ikke alt væv er egnet til facader. I cementbaserede produkter (mørtel, puds og klæbesystemer) er miljøet ofte alkalisk. Et væv uden korrekt alkaliresistent behandling kan gradvist nedbrydes, miste styrke og dermed svække armeringslaget. Derfor er alkalibestandighed ikke “nice to have” – det er en forudsætning for et holdbart resultat.
Standard/ikke-alkalibestandigt væv
Kan være fint til ikke-cementholdige opgaver, men er risikabelt i facadeopbygninger med mørtel/puds. Nedbrydning over tid kan give svækket armering og øget risiko for revner og afskalning.
- Lavere kemisk resistens i mørtel
- Risiko for tab af styrke over tid
- Mindre sikkerhed i facadesystemer
Alkalibestandigt armeringsvæv (dette)
Udviklet til puds- og mørtelmiljøer. Den alkaliresistente behandling hjælper med at bevare vævets integritet, mens den høje styrke stabiliserer laget og forbedrer slagfasthed.
- Velegnet til cementbaserede systemer
- Ekstrem styrke og stabil armering
- Match til Diessner KAM kornstørrelse
Indlejring: sådan opnår du et stærkt armeringslag
For optimal effekt skal vævet indlejres i den våde armeringsmørtel og ligge i den korrekte zone af laget (ofte i den øverste tredjedel, afhængigt af system). Påfør mørtel, tryk vævet ind med glittebræt, og “våd-i-våd” udjævnes overfladen, så vævet er dækket uden at blive presset helt ud til overfladen. Korrekt dækning forbedrer både styrke og finish, og reducerer risikoen for synlig struktur gennem slutpuds.
Husk at respektere systemets opbygning ved hjørner, åbninger og overgange, hvor spændinger typisk er størst. Her kan ekstra forstærkning (fx diagonalarmering ved hjørner af vinduer/døre) være god praksis.