Dybdegrunder kontra almindelig grunder og pigmenteret hæftegrunder
En dybdegrunder har en anden funktion end en almindelig pigmenteret grunder eller en hæftegrunder. Dinova Dybdegrunder W er først og fremmest udviklet til at trænge ind i sugende og sandede underlag, binde fine partikler og udligne sugeevnen. Den er typisk transparent og skal ikke ses som et dækkende farvelag. Formålet er at forbedre underlaget, så efterfølgende maling, spartel eller systemopbygning får bedre tekniske betingelser.
En pigmenteret grunder kan derimod være relevant, når du både vil forbedre vedhæftningen og skabe et mere ensartet farvemæssigt udgangspunkt. En specialgrunder eller multiprimer kan være nødvendig på kritiske underlag, hvor almindelig maling ikke binder tilfredsstillende. Se eksempelvis Dinova Hybrid Multiprimer, hvis opgaven kræver en hvidpigmenteret specialgrunder med stærkt fokus på vedhæftning og ensartet bund.
| Egenskab | Dinova Dybdegrunder W | Pigmenteret / specialgrunder |
|---|---|---|
| Primær funktion | Trænger ind, fæstner og egaliserer sugende eller sandede underlag. | Skaber hæftning, farvemæssig ensartethed eller spærrende effekt afhængigt af produkt. |
| Udseende | Gullig transparent og ikke dækkende. | Ofte hvid eller pigmenteret, så underlaget bliver mere ensartet visuelt. |
| Typiske underlag | Puds, gips, beton, porebeton, kalksandsten, tegl og let kridtende flader. | Kritiske, glatte, farvede eller blandede underlag, hvor vedhæftning er afgørende. |
| Diffusionsåbenhed | Diffusionsåben og velegnet i åndbare opbygninger. | Varierer efter bindemiddel, funktion og produktserie. |
Den vigtigste fejl ved brug af dybdegrunder er overgrunding. Overfladen må ikke stå blank efter tørring. Hvis den gør det, er der lagt for meget materiale, eller produktet er ikke tilpasset underlagets sugeevne. En blank film kan forringe vedhæftningen for næste lag, fordi dybdegrunderen ikke længere fungerer som en indtrængende stabilisering, men som et for tæt lag på overfladen. Derfor bør du altid arbejde efter princippet: underlaget skal stabiliseres, ikke lakeres.
På meget sugende underlag kan fortynding med vand være nødvendig. På porebeton, letbeton og lignende stærkt sugende materialer kan en fortynding på ca. 30-40% ofte være relevant, men det bør altid vurderes efter prøvefelt. På let sugende, faste og tidligere malede indendørs flader kan grunding i nogle tilfælde være unødvendig. Er du i tvivl, kan du sammenligne med Rockidans samlede guide til grunder og grundmaling til vægge, træ, metal og murværk.