Med Indemaling fra Rockidan lykkedes det endnu en gang farvesætteren Camilla Schutzmann at genskabe en original stemning på Øregaard Museum.

Med genindvielsen af Øregaard Museum først i oktober blev der sat punktum for et storstilet restaureringsarbejde. Et af målene for den gennemgribende indvendige renovering har været at genskabe husets nyklassisistiske udtryk, herunder at genskabe den originale farvesætning – et arbejde, der blev lagt i hænderne på farvedesigneren Camilla Schutzmann. Hun har tidligere stået for bl.a. farvesætningen af Glyptoteket i et tæt samarbejde med Rockidan, og det nye projekt har på mange måder været Glyptoteket version 2.0 – igen med Rockidans indemaling i hovedrollen.

Parløb for at genskabe de originale farver

Den originale farvesætning er forskellig fra rum til rum, så der har ligget et kæmpe arbejde for Camilla Schutzmann i at definere de enkelte farver og nå frem til en indtoning, som levede op til originalen. Det er sket ud fra et væld af forskellige farvekort og i en del tilfælde ved at blande farver indbyrdes. Arbejdet har medført en livlig trafik af farveprøver og opstrøg mellem Rockidan, museet og London, hvor designeren har sin bopæl. Men resultatet, der i alt kom til at omfatte ca. 20 forskellige væg- og panelfarver er også imponerende.

Malingen fremhæver kunsten på Øregaard Museum

Indemalingen  har foruden Glyptoteket også været anvendt ved renoveringen af Davids Samling og i forbindelse med udvidelsen af Århus Musikhus. Den er eftertragtet på grund af sin helmatte og stoflignende fremtoning og muligheden for at tone i stærke varme farver, der breder sig ud i lokalet og skaber en behagelig rumfornemmelse.

Da Øregaard Museum skulle renoveres, insisterede farvesætteren Camilla Schutzmann på, at man anvendte den samme helmatte vægmaling, som blev brugt ved renoveringen af Ny Carlsberg Glyptotek. Matte farver giver ifølge Schutzmann et meget bedre lys i udstillingslokalet og fremhæver også den udstillede kunst langt bedre. Desuden har hun generelt lagt stor vægt på at være tro mod bygningernes arkitektur og den oprindelige udstråling og ser derfor ingen vej uden om de matte farver.

I begge tilfælde skulle designeren imidlertid kæmpe for sin sag, fordi museernes bygningsansvarlige ofte fokuserer på, at væggene endelig ikke må blive beskidte. Her viser de praktiske erfaringer fra Glyptoteket heldigvis, at Dinova indemaling har gjort bekymringerne til skamme.
– Farverne holder, og overfladerne ser ud, som de skal. Almindelig brug giver naturligvis en form for patina, men den mener jeg er ønskelig, forklarer Camilla Schutzmann. Øregaard Museum er både til for kunsten og for publikum, og så er det vigtigt, at museerne ikke signalerer, at publikum nærmest er til skade for bygningen.

De indvendige spanske vægge er gennem tiderne blevet genbehandlet adskillige gange og der er således afdækket helt op til 15 forskellige farver og tapeter, inden man nåede den oprindelige behandling. De mange behandlinger fremgår af en lille “vindue”, der er holdt åbent efter renoveringen. Her er afdækningens trin vist samlet i små felter.

Fra en blomstrende periode i Danmarkshistorien

Den nyrenoverede bygning blev oprindelig opført i 1806 som sommerresidens for storkøbmanden Johannes Søbøtker efter tegninger af den franske arkitekt J. Ramée.
Huset blev fredet i 1918 og har været museum siden 1921. Åbningsudstillingen præsenterer historien om Søbøtker og hans slægt som en del af den store fortælling om et af Danmarkshistoriens mest farverige kapitler: Overgangen fra den blomstrende periode med livlig handel via Dansk Vestindien til guldalderepokens kriseår. På udstillingen vil bl.a. kunstnerne Jens Juel og C.W. Eckersberg være rigt repræsenteret.