Egebjerg Mølle ved Svendborg ligger idyllisk i de fynske alper. Efter en gennemgribende facaderenovering giver møllen nu både udsigt og viden.

Få bygninger i Danmark ligger smukkere end Egebjerg Mølle, men som så mange andre møller i landskabet lå den forfalden og ubenyttet hen.

Indtil 2006, hvor man gik i gang med en totalrenovering for siden at gøre møllen til et populært udflugtsmål med udstillinger, naturinfo og en enestående udsigt.

Udtjente møller har gennem tiden fået mange nye formål, men i Egebjerg valgte det lokale møllelaug i samarbejde med de omkringliggende kommuner at udnytte møllens placering i landskabet til at lave formidlingscenter med fokus på aktiviteter i og med den lokale natur og på det sydfynske landskab, som møllens nye hat giver en enestående udsigt over.

Fra gennemfugtig til tør kontruktion

Den forfaldne bygning var meget mør og fugtig med afskallende maling og puds. Møllen blev derfor renset, tørret og pudset op med kalkmørtel, inden facaden blev svummet med Rockidans Svumme og til slut malet med Dinova SI Fusion Facademaling.

Det solide metalbånd, der løber rundt om møllen oven for omgangen fik ligeledes den store tur med en epoxy stålprimer inden maling med Hæfteprimer og Premium PU-Satin.

Derfor fremstår den gamle møllebygning fra 1860 nu som et turistfyrtårn, som med sin strålende hvide facade lokker folk fra nær og fjern til at gå opdagelse i de fynske alper.

Renoveringen er projekteret af DOLMER arkitekter, mens det grundige facadearbejde er udført af Murer og tømrerfirma Ole Foged Jensen, Stenstrup.

Bag projektet står det tværkommunale interessentskab Naturturisme, der er ejet af de fire sydfynske kommuner Svendborg, Langeland, Ærø og Faaborg-Midtfyn.

Projektet er gennemført med støtte af Realdania, LAG Svendborg, Friluftsrådet, Egebjerg Møllelaug og Nationalparkundersøgelsen (penge fra Naturturisme I/S og Nordea-fonden).

Projektet med Praksis Arkitekters ikonisk vredne prisme på toppen er indstillet til Renoverprisen 2015.